Kognitiv terapi

Kognitiv terapi blev udviklet i 1960'erne. Den tager udgangspunkt i, at det verdenssyn, man har, er styrende for ens følelser og handlinger. 

Gennem opvækstens erfaringer, danner man nogle basale, kognitive strukturer. Disse strukturer regulerer vores måde at opfatte hele verden og tilværelsen på. Det er ret stabile og komplekse tankemønstre, som ikke er umiddelbart tilgængelige for bevidstheden. 

Man arbejder derfor primært med at ændre ens automatiske tanker - som, selv om de ingen basis har i fornuft og logik, "dukker op igen og igen" - og derigennem ens adfærd (adfærds-terapi). 

Skal man fx arbejde med kognitiv terapi i forhold til depression, er det ens negative "automatiske" tanker omkring ens verdenssyn, man går ind og arbejder med og så at sige "erstatter" dem ved at arbejde med klientens ressourcer og ønsker for livet fremover. Arbejdet foregår såvel i terapien som derhjemme, hvor man bliver opmærksom på de negative strukturer/positive ressourcer og drømme om tilværelsen og derved kan gøre noget ved dem. 

Metoden er meget anvendelig over for mange lettere og alvorligere psykiske forstyrrelser som fx depression og angst og er særdeles god sammen med andre psykoterapeutiske metoder, som fx. krop- og gestaltterapi.